Stik mig lige kontakten

Nu har jeg brugt så lang tid på at komme i kontakt med alle mulige ovre i Skotland, men nu er bordet vendt og stolene er fulgt med!

Jeg har fået opdateret mine informationer i ‘Kontakt’, som i tidernes anledning også er blevet flyttet ned som datterside til ‘Turen går til Skotland’. Nu burde der være muligivs tilpas mange valgmuligheder, når det kommer til kontaktmuligheder. Ellers må du, om muligt, kontakte mig.
Nok om kontakter, der er nemlig også kommet en gæstebog! Den passer til dig, som lige kom forbi og overhovedet slet ikke kunne finde ud af hvor du skulle skrive en lille hilsen. Det plejer du ellers at være så glad for lige at gøre. Det har du nu chancen for at gøre i ‘Gæstebog’, hvor du kvit og frit kan snakke løs eller bare sig hej.

I skrivende stund arbejdes der hårdt på at involvere en eller anden form for billedgalleri her på siden. Det er helt ubeskriveligt besværligt åbenbart og jeg har prøvet mig frem med diverse løsninger, men intet ser ud til at lykkes for mig. Jeg håber at vende tilbage med nogle bedre nyheder på den front senere i løbet af næste uge. Målet er i hvert fald at have det på plads inden afrejse. Basta.