At booke sig ind i Helvede

Lad dig ikke skræmme af overskriften. Jeg er bare træt. Træt af at jeg skal sidde her på fjerde time og stadig ikke have alle mine hjemrejse-bookings på plads. Jeg troede jo lige det skulle ordnes i en ruf, men ak nej, det har nu taget på hele natten og kræfter fra mig. Indtil videre har busbilletter fra Dundee til Glasgow, Glasgow til Manchester og Manchester til London. Jeg mangler billetter fra Manchester til Liverpool og tilbage. Jeg har booket hostel i London, men mangler i Glasgow og Liverpool. Vi er i Liverpool til Champions League-finalen og jeg ved ikke om det er den der gør, at der ser ud til at være helt fyldt på mange af de billige steder. Det kan være det kommer så vidt, at vi skal ty til Couchsurfing, men nu vil jeg lige hvile og tage den med friske øjne imorgen. Det er jo også lige med at finde steder hvor man kan smide kufferter og bare smutte ud i byen hele dagen. Det bliver en lang weekend med meget transport og meget whisky. Jeg håber at komme hjem i live. Lige nu handler det om at overleve tandbørstningen og så er det på hovedet i seng. På hovedet i seng må egentlig gøre ondt. ‘På ryggen i seng’ havde nok passet lidt bedre.